BOOK ONLINE og få en café voucher på kr. 75. Altid gratis FLEX-booking
I Vadehavet ligger store muslingebanker og på dem ligger der østers i tusindvis.
Under en østerssafari i 2013 fandt en ansat fra Vadehavscentret verdens største østers, der målte 35,5 centimeter i længden og vejede 2,5 kg.
Se Østersophold Deluxe og Ribe Østersfestival
Vadehavet bugner af stillehavsøsters, men sådan har det ikke altid været. Tidligere var det kun den europæiske østers, der fandtes her. Arten blev dog ramt af sygdom i 1922 og forsvandt efter få år i hele Europa. For igen at få østers i europæiske farvande, satte man i 1960’erne stillehavsøsters ud. Stillehavsøstersen har siden spredt sig, og dannet store østersbanker i Vadehavet. Stillehavsøsters regnes som en invasiv art, der risikerer at tage livet af de lokale blåmuslinger – østers lever nemlig af samme føde som blåmuslingerne. Derfor er det en god hjælp til den danske natur, når vi mennesker samler østers til at spise.
Vi tilbyder to forskellige østersture i samarbejde med professionelle naturvejledere.
Februar-marts + oktober-december.
Turene tilbydes kun i forbindelse med Østersophold Deluxe.
Turene forgår på andendagen af jeres ophold. Kør selv til Vadehavscentret, hvorfra I guides videre og selv kører til dagens destination ved diget eller på Mandø. Skal I til Mandø, kører I efter guiden via Låningsvejen. Selve østersturen er en gåtur på 2-5 km. Varighed 3-4 timer inkl. introduktion og evt. udlevering af waders, som Vadehavscentret udlåner, hvis I skal igennem en kort vandrende.
Februar-marts + oktober-december.
Turene tilbydes kun i forbindelse med Østersophold Deluxe.
Kør selv til Vadehavscentret, hvorfra I guides videre til dagens destination. Selve østersturen er en gåtur på ca. 8 km. Varighed 4-5 timer inkl. introduktion og udlevering af waders, som Vadehavscentret udlåner. Turen kræver at I er raske og i almindelig form. Ikke for børn eller gangbesværede. Man skal som minimum være 150 centimeter høj og kunne gå 10 kilometer. I skal gennem en vandpassage på omkring 700 meter, hvor I måske går vand til livet.
Til selve turen anbefaler vi, at I medbringer en gammel rygsæk, der er foret med en plasticpose, hvis I vil have en større mængde østers med hjem fra bankerne. Alternativt kan I samle dem i en spand, men grundet den lange gåtur, vil rygsækken være at foretrække. Medbring en østerskniv og arbejdshandsker og køb det på Vadehavscentret. Køb det inden turen starter. Husk også noget at drikke og lidt at spise (frugt, chokolade el. lign.)
Da østersindsamling er en vinteraktivitet, kræver den varm vind- og vandtæt påklædning. Østersbankerne er langt fra læ, og vinden kan derfor være hård. Skijakker, windbreakere, skaljakker eller lignende gør sig godt på østersbankerne. Derudover anbefaler vi hue, et par varme handsker til turen og et par arbejdshandsker til indsamlingen, da handskerne her bliver våde. Østers kan være skarpe at håndtere.
Vadehavscentret stiller waders til rådighed i størrelse 36-50. Foruden praktisk og varm påklædning kan det være en fordel at medbringe skiftetøj til I kommer retur, hvis I imod forventning bliver våde.
Pluk østersene og læg dem i en spand uden vand. Lad spanden stå i bilen eller udenfor, indtil I skal hjem. Østersene kan holde sig i ca. 10 dage, når temperaturen er under 10 grader. På frost kan de holde sig endnu længere.
Brug venligst KUN den anviste vaskeplads til rengøring af østers, støvler, spande mv. Østersene skal måske skylles lidt udvendigt, hvis I ikke har gjort det ude på havet, da I plukkede dem. De tomme skaller og andre rester efterlades på den anviste affaldsplads og ikke i vores alm. containere. -Husk at gemme appetit til aftenens skønne menu, når I har booket vores Østers Deluxe ophold. Her skal I nyde en aftenmenu med bobler og østers til velkomst samt en 3 retters menu, med en ”østers surprice” til hovedretten. Og det er naturligvis østers fra Vadehavet.
Vi kan ikke anbefale at tage på østerstur på egen hånd. Det kan være ganske farligt at begive sig ud på østersbankerne – også selvom man har konsulteret tidevandskalenderen. Vandstanden afhænger ikke blot af tidevandet, men også af vind og vejr.
Østers skal indsamles i årets koldeste måneder. De kan være farlige at indtage, hvis de indeholder store ophobninger af algegifte. Østers lever af lager og der findes flere alger i sommerhalvåret grundet lyset, og også flere giftige alger, der trives i varmt og stille vejr. Østers filtrerer algerne fra vandet for at spise dem, og undervejs i denne proces kan der ophobe sig relativt store mænger giftstoffer. Disse giftige alger er kun farlige for mennesker, når de ophobes i store mængder. Modsat bakterier er algegiftene varmestabile. Det betyder, at de ikke kan koges eller steges væk. Indtager man disse algegifte, kan man være heldig at nøjes med diarré og opkast. Andre symptomer kan være mere alvorlige. Symptomerne viser sig efter få timer. Mistænker du en eventuel skaldyrsforgiftning anbefaler vi, at du ringer til alarmcentralen.
Østers kan også ophobe stoffer som bakterier og virus. Disse kan også forårsage diarré og opkast. Bakterier og virus i østers forekommer oftest, hvis de kommer i berøring med spildevand. Bakterierne eller vira er ikke varmestabile, hvilket betyder at de dræbes ved en opvarmning til 100 grader i et minut.
VED AFLYSNING AF TUREN
Hvis vind og vejr gør det umuligt at gennemføre turen, refunderes prisen for selve turen samt billetgebyret, ui alt kr. 340. Selve opholdet gennemføres og refunderes ikke.