BOOK ONLINE og få en café voucher på kr. 75. Altid gratis FLEX-booking
Madoplevelser i Ribe
I den middelalderlige bykerne ligger en lang række spisesteder. Hyggelige restauranter og cafeer, der i sommerhalvåret har udendørsservering i baggårde, i hovedgaden, på domkirkepladsen og i de smukke haver ned må Ribe å.
Der er således rig mulighed for at gå ud og spise, ligesom det er muligt at hente take away, hvis I hellere vil hygge hjemme i ferielejligheden.
Husk at vi har ophold, der inkluderer forplejning, ligesom vi tilbyder tapas, så i f.eks. har nem mad på ankomstdagen.
Shopping
Det gamle bymiljø gør shopping turen til en særlig oplevelse. Spændende specialbutikker ligger som perler på en snor, og der er et bredt udvalg af større fødevarebutikker med friske råvarer til feriehusholdningen.
I løbet af sæsonen inviterer byen til flere "late night" arrangementer. Fra maj til september er der hver aften gratis byvandringer med Ribe vægtere, ugentlige torvedage og veteranbiltræf samt meget mere.
Julemåneden er noget helt særligt i gamle Ribe, der udsmykkes med en flot julebelysning i de gamle gader og lys på domkirken. Arrangementer hver weekend i bymidten og juletraditioner der går tilbage til 1800-tallet.