BOOK ONLINE og få en café voucher på kr. 75. Altid gratis FLEX-booking
Når flokke af stære samles i Vadehavets rørskove, kan der samle sig flere hundrede tusinde fugle. De største flokke kan ligefrem formørke den lave aftensol. Dette enestående fænomen kaldes sort sol.
År efter år gør det stort indtryk på de mennesker, som oplever det for første gang. Men også kendere kan fortabe sig i stærenes rytmiske og uforudsigelige bevægelser. Hver enkelt stær er blot en sort prik i et konstant skiftende mønster, der hvirvler hen over aftenhimlen og danner enorme figurer, der kan fylde horisonten og sågar skygge for solen. Som begejstret beskuer kan man undre sig over stærene og al den energi, de lægger i at flytte sig rundt i flokken. Men for dem er det helt naturligt og nødvendigt. Sort sol opstår nemlig, når stæreflokke samler sig for at gå til ro for natten i marskens rørskove. Og bevægelserne sker som et forsvar mod rovfugle.
Når fuglene samler sig, er de mange til at holde øje med potentielle farer. Samtidig virker de svimlende store flokke forvirrende for de angribende rovdyr. Stærene bliver typisk angrebet af den hurtige og manøvredygtige spurvehøg. Men også dværgfalk, blå kærhøg, rørhøg og duehøg er angrebslystne. I enkelte tilfælde kan verdens hurtigste dyr, vandrefalken, også blande sig i kampen om at få stær på aftenmenuen. Stærene danner altså sort sol for at undgå at blive spist af nogle luftens dygtigste jægere.
Rørskovene ligger i marskens vådeste områder. Her bevæger hverken ræve eller andre landlevende rovdyr sig ud, da de i så fald skal gennem mudder og vand for at nå til stærene. Rovfuglene gør ikke det store væsen af sig om natten, da de i høj grad bruger synet under jagten. Stærene sidder derfor tørt og godt beskyttet oppe i rørene natten over.
Det kan undre, at stærene kan bevæge sig så hurtigt rundt på himlen i en så tæt, samlet enhed, uden at støde sammen. Stærene har ikke nogen særlige sanser, som gør dette muligt. De er derimod udstyret med en fremragende reaktionsevne, der er cirka 20 gange hurtigere end et menneskers.
Fra begyndelsen af marts til midt i april kommer stærene forbi marsken, og udfører deres dans på aftenhimmelen. De er her for at samle kræfter til ynglesæsonen. Stærene yngler ikke kun i Danmark, men trækker også til landene omkring Østersøen samt Norge for at formere sig. Ynglesæsonen strækker sig indtil august, hvor efter stærene igen vender tilbage til vadehavsområdet for at fede sig op til vinteren. Sæsonen med Sort Sol i efteråret er typisk fra slutningen af august til og med oktober. Herefter trækker størstedelen af stærene til Holland, Frankrig og Storbritannien, hvor de overvintrer.
Stærene vælger vadehavsområdet som opfedningslokalitet, fordi der her er store områder med græsmarker, hvor der går kvæg. Markerne er nemlig ideelle levesteder for larver af blandt andet gåsebiller og stankelben, der hører til stærenes foretrukne føde. Insektlarver er dog ikke stærenes eneste fødekilde. I sensommeren og i efteråret drager især de unge stære nytte af de store mængder bær, der findes i haver og hegn på den tid af året. Bærrene er dog forbundet med en vis risiko. Mange af dem har nemlig ligget på jorden i længere tid og er derfor begyndt af gære og danne alkohol. En bærspisende stær kommer nemt til at indtage alkohol i mængder, som burde kunne slå et dyr af den størrelse ud. Men en stær har en alkoholforbrænding, der er cirka 20 gange så høj som menneskets, og stærene kan sagtens manøvrere i flokken selv med en høj promille.
Vi anbefaler at opleve sort sol i selskab med en professionel guider. På den måde får de I den største chance for at se de store flokke og samtidig sikre, at naturen ikke lider overlast.
tekst: nationalparkvadehavet.dk