Chat funktion
Presse
Next arrow
Next arrow
Presse

En rollemodel for byudvikling gennem oplevelsesbaseret turisme

I hjertet af Danmarks ældste by, Ribe, finder man Ribe Byferie – et feriecenter, der gennem snart 30 år har spillet en central rolle i den turistøkonomiske udvikling i byen. Ribe Byferie er ikke blot et sted at overnatte; det er en helhedsoplevelse, hvor turister tilbydes skræddersyede ophold, der inkluderer alt fra lokale madoplevelser og guidede ture til kulturelle arrangementer. Modellen er blevet genstand for både national og nordisk interesse – og med god grund.

Samarbejde skaber værdi for hele byen 

Et af de bedste eksempler på Ribe Byferies tilgang er det populære "Sort Sol"-ophold. Her kombineres et komfortabelt ophold i feriecentrets moderne lejligheder med frisk morgenbrød fra byens lokale bager, en guidet stæretur arrangeret af naturvejledere fra Vadehavscentret, samt en aftenmenu på en nærliggende restaurant i gåafstand. Dette ophold skaber ikke kun merværdi for gæsten – det skaber også direkte omsætning til en række lokale aktører. Andre populære ophold inkluderer kulinarisk oplevelser, østersture og aktiviteter. Denne samarbejdsmodel er selve grundpillen i feriecentrets strategi: Ribe Byferie har ikke selv restaurant, oplevelsestilbud eller butik, men fungerer i stedet som bindeled mellem gæsterne og byens øvrige erhvervsliv. Derved sikrer man både kvalitet og variation, samtidig med at arbejdet med den daglige drift af de enkelte ydelser forbliver hos specialisterne.

Fra samarbejde til strategi

Direktør Heidi Maimburg fortæller: "Selvom det kræver meget arbejde bag kulissen, ville vi ikke være det foruden. Det er blevet en vigtig del af vores forretningsstrategi." Feriecentret ser det som sin opgave at understøtte både det lokale handels- og kulturliv og bidrage til bevarelsen af Ribe som en levende og smuk middelalderby. Ribe Byferie har igennem årene også støttet og deltaget aktivt i udviklingen af store events f.eks.  Jul i Ribe, Rued Langgaard Festival og senest Ribes Østersfestival. Disse begivenheder trækker gæster til byen og skaber liv – også i de månederne udenfor den traditionelle højsæson.

En bæredygtig fremtid

Strategien er ikke blot økonomisk fornuftig – den er også bæredygtig. Ved at samarbejde med lokale guider og aktører, sikres der både høj kvalitet i gæsteoplevelserne og en skånsom tilgang til naturen i Nationalpark Vadehavet. Ribe Byferie formidler naturoplevelser med veluddannede guider og sikrer, at naturen benyttes på en respektfuld måde. “Natur, kulturarv, kvalitetsoplevelser og et højt serviceniveau går aldrig af mode. Vi ændrer indhold og indpakning over tid, men selve kernen holder – både nu og i fremtiden,” afslutter Heidi Mailburg.

En model til efterfølgelse

Ribe Byferies succes har ikke gået ubemærket hen. Gennem årene har både andre byer og kulturarvsstyrelser i Danmark og Norden søgt inspiration i feriecentrets evne til at kombinere overnatning, handel og kultur. Det viser, hvordan et overnatningssted – ved at tænke strategisk og samarbejdende – kan blive en del af en bys udvikling.

Vi deler gerne ud af vores erfaring

Er du eller din virksomhed interesseret i at lade jer inspirere, så aftal et besøg hos os.
Kontakt direktør Heidi Maimburg på hm@ribe-byferie.dk

Populære ophold